Hvorfor er bælgfrugter gode for mig?

Læs afsnit op

Du har nu lært om, hvad bælgfrugter er, hvor de kommer fra og hvordan man spiste dem før i tiden. Nu skal du til at lære om nogle af de konkrete fordele ved bælgfrugter. I det følgende modul gennemgår vi derfor hvorfor bælgfrugter er gode i forhold til både din krop og miljøet. Så spænd sikkerhedsselen og fyld en skål med ristede kikærter! Nu skal vi på en tur ind i bælgfrugternes forunderlige verden…

En stærk og sund krop

Bælgfrugter er først og fremmest en super sund spise, som kan fungere som en god erstatning for kød. ¹ Bælgfrugter indeholder en lang række sunde næringsstoffer. Klik på boksene herunder for at lære mere om nogle af dem. 

Hvorfor er bælgfrugter bæredygtige?

Læs afsnit op

Klima, miljø og bæredygtighed er 3 emner, som ofte bliver taget op i politik, men måske også i din skole eller hjemme hos din familie. Måske sorterer I affald i hjemmet, husker at slukke på stikkontakterne eller rejser mindre på ferie. Men vidste du at den mad du spiser, også har stor betydning for klimaet og CO2-udledningen? Undersøgelser viser, at danskernes madvaner svarer til ca. 20% af vores gennemsnitlige klimaaftryk – og det er altså virkelig meget!⁷

Bæredygtighed? A’ hva’ for en bælgfrugt?

Men hvad betyder begrebet bæredygtighed? Og hvordan kan det dog hænge sammen med den mad vi spiser? FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation har prøvet at sammensætte de to ting ved at definere bæredytig kost som mad, der ikke påvirker miljøet særlig meget og som samtidig er sundt for både nuværende og fremtidige generationer. Bæredygtig kost skal også beskytte vores dyre- og planteliv, være billigt og kunne spises i alle kulturer og trosretninger.⁸

Puha… det var noget af en mundfuld! Men helt kort betyder det bare at den mad vi spiser, skal udlede så lidt CO2 som muligt og samtidig være sundt for os. Derfor har Fødevarestyrelsen i Danmark udarbejdet 7 nye kostråd i 2021 – hvor de har fokuseret på både sundhed og klima.
Blandt andet lyder et af de 7 nye kostråd på, at man skal spise mindre kød og i stedet skifte det ud med bælgfrugter eller fisk. Sammenligner man hakket oksekød med sojabønner i forhold til klimabelastning, så udleder oksekødet helt op til ca. 34 kg CO2e, mens det kun er 1,16 CO2e for sojabønnerne…

Jordens drivhus

CO2e? Hvad i alverden betyder det? CO2e står for CO2-ækvivalenter. Dette er en fælles betegnelse for hvor meget, de 3 største drivhusgasser – CO2, metan og lattergas – tilsammen påvirker klimaet.⁹ Gasserne forstærker det vi kalder drivhuseffekten. For at forstå denne effekt kan du forsøge at forestille dig, at Jorden er inde i et kæmpestort drivhus. 

Du har måske prøve at være inde i et drivhus og ved derfor at det tit er virkelig varmt derinde. Dette skyldes, at solens stråler nemt kan trænge ind igennem glasvæggene, men har svært ved at trænge ud igen. Det bliver endnu sværere, hvis glassene er tykke. Så jo tykkere glas – des varmere bliver der i drivhuset. Det er her CO2, metan og lattergas kommer ind i billedet. For jo flere af disse gasser vi udleder i atmosfæren, jo mere holdes på varmen, hvilket har mange negative konsekvenser for planetens klima. Blandt andet ændrer vejret sig hele tiden og er derfor meget svært at forudsige. Bare i Danmark har årstiderne rykket sig. Der er kommet flere perioder, der er for tørre og flere perioder, der er for våde.¹⁰ Og det er endda bare i Danmark – i resten af verden opleves langt værre udfordringer.

Derfor er det vigtigt, at vi alle gør noget for at mindske udslippet af drivhusgasser. Et lille skridt i den rigtige retning kan du tage ved eksempelvis at spise bælgfrugter i stedet for kød!

Kødproduktionens skyggesider

Læs afsnit op

I år 2020 var vi næsten 9 milliarder mennesker på Jorden, og man forventer at tallet vil  stige endnu mere i fremtiden.¹¹ Der skal være nok mad til os allesammen, så ingen behøver at være sultne. Desværre viser en stor undersøgelse, at 1 ud af 9 mennesker går sultne i seng hver aften. Det svarer til omkring 690 millioner mennesker på verdensplan.¹² Jordens ressourcer er bare begrænsede, så vi er nødt til at være smarte med den jord og det vand vi har. Man anslår at ca. 30 % af planetens jord bliver brugt til landbrug – og hvis man kigger på 70 % af den jord, så bliver den brugt til husdyr (altså køer, grise, får, kyllinger osv.) og deres foder.¹³

Vores mad eller dyrenes mad?

Jorden som bruges til husdyrene og deres mad kunne sagtens bruges bedre! Især taget i betragtning af, at der findes mange andre måder at udnytte jorden på og få mest muligt ud af dens næring. Al den næring som dyrene får ved at spise det dyrkede foder bliver ikke automatisk videreført til det spiselige kød, dyrene ender med at blive. Det skyldes, at dyrene selv skal bruge mange af næringsstofferne for at overleve og vokse. Mange næringsstoffer går altså til spilde i produktionen af kød.

For at forstå hvor meget, der egentlig spildes, kan du prøve at forestille dig at du og din familie spiser 1 kg hakket oksekød en aften i en spaghetti med kødsovs. Koen har skulle spise ca. 7 kg foder pr. ét enkelt kg færdigt kød.¹⁴ Det løber altså hurtigt op i høje tal hvis man som familie spiser kød hver dag. Du kan altså gøre en stor forskel ved at foreslå din familie at skifte noget af kødet ud i kødsovsen med eksempelvis bønner eller linser.

Læs mere her for at lære om forskellige fødevarers klimabelastning. 

Vand bruges ikke kun til at drikke

Mennesker skal drikke vand for at overleve – det samme skal dyrene også. Vi er derfor nødt til at deles om Jordens vandressourcer. Rent praktisk betyder det at meget af det vand som vi mennesker selv kunne drikke går til dyrene i kødproduktionen. Helt op til 70 % af verdens samlede forbrug af ferskvand bliver brugt i landbruget – og ca. 46 % af den andel tildeles kød- og mejeriproduktionen alene!¹⁵ Hvis man derudover medregner hvor meget landbruget forurener vores vand, så er det måske nemmere at forstå hvorfor mange mennesker både tørster og sulter. 

Gylle og forurenende stoffer (såsom antibiotika i dyrenes medicin, fosfor og overskydende nitrogen) løber ud i vores åer, søer og ned i vores grundvand. Ikke blot har det negativ konsekvens for vores eget drikkevand, men også for det dyre- og planteliv, som findes nær husdyrproduktionerne.

Undgå fremtidige epidemier!

Du har nu læst om, hvordan meget vand og jordareal går til landbrug og kødproduktion. Dette efterlader meget mindre plads til de vilde dyr i naturen. Ikke nok med at de så ender med at blive truede og muligvis uddør, men de kommer også tættere på os mennesker og vores bosteder. Det betyder også at dyrenes sygdomme og bakterier kommer tættere på os. Det bliver derfor nemmere for virus og bakterier at hoppe fra dyr til mennesker og sprede sig videre derfra.¹⁶

Samtidig har bakterier og virus meget nemt ved at formere sig på varme, fugtige og mørke steder – hvilket er en god beskrivelse af de fleste konventionelle grise-, ko- og kyllingefarme. Når dyrene står tæt sammen på meget lidt plads, bliver forholdene rigtig gode for bakterier – men ikke gode for dyrene.¹⁷ For netop at slå bakterier og virus ihjel giver landmændene deres dyr meget medicin og antibiotika. I bund og grund er det en god tanke men for meget medicin har den konsekvens, at nogle bakterier kan blive immune og dermed overleve og blive sværere at bekæmpe.

Ved at mindske kødproduktionen, vil spredningen af bakterier og virus sandsynligvis også falde og dermed vil chancen for fremtidige epidemier også mindskes… Så ved at vælge bælgfrugter i stedet for kød når du laver aftensmad, hjælper du med at nedsætte kødproduktionen og dermed chancen for sygdomme og epidemier.